UGENS UDVALG - uge 38 - tirsdag d. 20. september 2022
Her er ugens udvalgte nyhedshistorier - måske I kan gætte overskriften bare ved at se på billederne?
historie 1
HELLES KJOLE
I forrige weekend fejredes Dronning Magrethes 50-års regeringsjubilæum med gallamiddag på Christiansborg Slot.
Én af gæsterne stjal store dele af opmærksomheden med sit tøjvalg, nemlig den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun kom i en lang pink gallakjole.
Kjolens dybe udskæring har nemlig delt vandene. Er det passende at vise så meget kavalergang til en royal fejring?
Det er der mange, der ikke synes. Flere har kritiseret kjolen for at være for vovet og upassende til lejligheden. Og det har skabt en stor modreaktion.
Både modeeksperter, kendisser og almindelige danskere har støttet den tidligere statsministers kjolevalg.
De mener, at de negative reaktioner ikke er tidssvarende. I dagens Danmark bør man ikke klandres for at vise kavalergang. Og de finder kjolen både smuk og moderne.
Det er utroligt, at en kjole kan skabe så meget røre. Pludseligt er en kjole ikke bare en kjole, men en kæmpe diskussion om hvordan kvinder må klæde sig.
Der er ingen tvivl om, at Helle Thorning-Schmidt så nydelig ud til gallaen, men var kjolen for meget? Eller for lidt?
historie 2
”ARNE-PENSIONEN” KORT FORTALT
Selvom der endnu ikke er blevet udskrevet valg, er valgkampen for længst begyndt.
Sidste gang der var valg, var et af de helt store emner den såkaldte ’Arne-pension’. Og i den igangværende valgkamp bliver emnet diskuteret på ny. Den har nemlig ikke haft stor succes.
’Arne-pensionen’ går ud på at give nedslidte lønmodtagere mulighed for at gå på pension tidligere.
Hvis man kan dokumentere over 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få pensionen. Denne ordning var Mette Frederiksens helt store valgløfte i 2019.
Men der er slet ikke lige så mange, der gør brug af pensionsordningen, som man forventede.
Faktisk er det under 8.000 borgere, der gør brug af ordningen mod en forventning på 24.000. I stedet bruger flere borgerne ’seniorpensionen’, som blev introduceret af blå blok.
Kritikere af regeringen mener derfor, at ’Arne-pensionen’ har været en fiasko, også fordi den søges af flere efterlønnere end lønmodtagere.
Regeringen mener selv, at ’Arne-pensionen’ har styrket sikkerhedsnettet for lønmodtagere, selvom det kun er få, der gør brug af den.
historie 3
HISTORIEN OM SØREN PAPES MAND
Der har på det seneste været en del snak om Søren Papes privatliv. I sidste uge blev han skilt. Her er sagen kort fortalt:
I al den tid Søren Pape har siddet som formand i Konservative, har ægtemanden Josue Medina Vasquez stået ved hans side. Men nu er det forbi.
Meldingen om Søren Papes skilsmisse kom, efter en række historier om ham og hans ægtemand blev bragt i diverse medier.
Én historie kunne fortælle, at Vasquez ikke er i familie med Den Dominikanske Republiks tidligere præsident, hvilket han i årevis har påstået.
Derudover har Søren Pape altid påstået, at hans mand er vokset op som jøde. Det har også vist sig at være løgn.
Desuden blev det afsløret, at Pape i 2018 på en privat ferie besøgte lokale ministre i Vasquez hjemland uden at oplyse udenrigsministeriet.
Pape fastholder, at der ikke er sammenhæng mellem disse afsløringer og skilsmissen.
Selvom det aldrig er godt med kontroverser midt i en valgkamp, tror DRs politiske korrespondent ikke, at det vil skade Pape. Det er kun ridser i lakken hos den populære statsministerkandidat.
historie 4
PORTRÆT AF POUL THOMSEN
Når hele familien samledes foran fjernsynet om onsdagen i start 80’erne, skulle de se ’Dus med dyrene’.
Den folkekære vært Poul Thomsen fortalte her i bedste sendetid hele Danmark om det danske dyreliv i selskab med sin lige så folkekære følgesvend, hunden Balder.
Poul Thomsen startede sin karriere som journalist. Efter at have medvirket i et tv-program om fisketure, blev han tilbudt værtsrollen i børneprogrammet ’Dig og dyrene’.
I 1979 lavede han ’Jul i Gammelby’, og senere 'Hund og hund imellem' og 'En naturlig forklaring’.
I 1984 sendte hele 233.000 danskere en brevstemme ind til programmet ’Dus med dyrene’, hvor Danmarks nationalfugl skulle vælges. Det blev en jordskredssejr for knopsvanen.
Poul Thomsen var et kæmpe hit blandt seerne. Men han havde også sine modstandere.
Han var en af de første, der kritiserede forholdene for danske landbrugsdyr til stor irritation for det danske landbrug.
Poul Thomsen vil blive husket som dyrenes ven og som en af de mest elskede tv-værter nogensinde. Da han døde, efterlod han to hunde, fire høns og en hane.
historie 5
EN NY ÆLDREPLEJE?
I løbet af det sidste årti har ældreplejen i Odense kommune ændret sig markant. Et nyt forløb, der først havde succes i Fredericia, har nemlig sparet kommunen for hele 300 millioner kr.
Forløbet har haft succes med at gøre 47% af de deltagende ældre selvhjulpne.
Tidligere direktør i Odense kommunes ældrepleje Helene Bækmark udtænkte ideen til forløbet i 2007.
Hun opdagede, hvor meget tid hjælpere bruger på at løse opgaver for de ældre, som de sagtens selv kan løse. Hun så, at de ældre ofte blev frataget deres selvstændighed.
Forløbet fokuserer derfor på at genoptræne de ældre, som fx har været igennem et sygdomsforløb eller en skade.
Tidligere kunne en brækket knogle betyde mindre frihed for den ældre. Hjælperne fratog den ældre borgers funktionalitet ved at overtage alle borgerens opgaver.
Men nu, hvor fokus er at gøre borgeren selvhjulpen, undgår flere ældre borgere at skulle hjælpes af plejere på daglig basis.
Derfor beholder borgerne deres dagligdag og selvbestemmelse. Har modellen mon også smittet af hos jer?
historie 6
UGENS PORTRÆT: KNUD RASMUSSEN
Knud Rasmussen blev født i 1879 på Grønland i byen Jakobshavn, der nu kendes som Ilulissat. Han far var missionær og fungerede som præst i byen, og hans mor var halvt dansker og halvt inuit.
Knud Rasmussen brugte hele sit voksne liv som polarforsker på Grønland.
Knud Rasmussen nåede at tage på otte ekspeditioner på Grønland og i Nordamerika. Han benyttede sig blandt andet af hundeslæde, som han blev fortrolig med som barn.
Han blev Ridder af Dannebrog, og i dag findes der mindesmærker for ham både i Danmark og på Grønland.
Knud Rasmussen skrev en rækker bøger om sine oplevelser blandt andet ’Den store slæderejse’, ’Fra Grønland til Stillehavet’ og ’Inuit fortæller’.
I de seneste par år er en debat blusset op om Knud Rasmussens eftermæle, da han ikke altid var god ved grønlænderne.
Han skrev blandt andet, at udryddelsen af de indfødte og deres kultur var uundgåelig. Derfor er der flere, der i dag mener, at han ikke bør hyldes.
Men i sin samtid gjorde Knud Rasmussen meget godt for Grønland. Måske er det det, som han skal huskes for?
historie 7
