UGENS UDVALG - uge 6 - tirsdag d. 7. februar 2023
Her er ugens udvalgte nyhedshistorier - måske I kan gætte overskriften bare ved at se på billederne?
historie 1
RITT BJERREGAARDS BEGRAVELSE
I sidste uge blev Ritt Bjerregaard begravet.
Den markante socialdemokrat prægede den danske politiske scene i en menneskealder, og hendes indflydelse var til at få øje på til begravelsen, hvor mange politikere og andre kendte ansigter deltog.
Blandt deltagerne var statsminister Mette Frederiksen, der holdt tale, og tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Men også politikere fra andre partier hyldede Ritt, blandt andre Pia Kjærsgaard, der skrev en tak til Ritt for deres mange respektfulde debatter gennem tiden.
Lars Løkke skrev om Ritt, at hun har haft stor betydning for ligestilling i politik og i almindelighed.
Som kvinde der startede sin politiske karriere i 60’erne, var Ritts vej til den politiske top da heller ikke uden udfordringer. Men hun forblev stålsat til det sidste.
Ritt Bjerregaard havde selv planlagt begravelsen ned til mindste detalje.
Sidst i ceremonien spillede Édith Piafs berømte melodi ”Non, je ne regrette rien”, altså ”jeg fortryder intet” på dansk, som var Ritts motto. Kisten blev båret ud gennem en allé af røde faner.
historie 2
FARVEL TIL BRUGSEN OG IRMA
Når Coop omstrukturerer deres butikskæder i år, så vil det kunne mærkes over hele landet. Mange er kede af at deres lokale Kvickly eller SuperBrugsen skifter navn.
Men ingen reagerede lige så voldsomt som Københavnerne, da det blev meldt ud, at Irma forsvinder.
Det kan se lidt underligt ud, hvis man er vokset op vest for Storebælt, at et supermarked kan betyde så meget.
Men bag den lille søde Irma-pige gemmer sig en lang historie af Københavnsk kultur. Det hele startede i 1886, da Irma åbnede som en lille kælderbutik på Nørrebro.
Siden fik Irma-butikkerne en helt særlig identitet med særlige varer som Irma-kaffen, der har stået på hylderne siden 1953.
Og for mange har deres lokale Irma været en stor en del af deres opvækst og selvforståelse, ligesom en lokal købmandsbutik kan være det i en lille by.
Men derfor kan det stadig virke voldsomt, at lukningen har ført til tale om sørgebind og protester.
De triste Irma-kunder kan i det mindste glæde sig lidt over, at mange af de mest populære Irma-varer fortsat vil blive solgt i de nye Coop butikker, herunder den blå, ternede Irmakaffe.
historie 3
HVAD GIK CORONASTØTTEN TIL?
Da den forrige regering sad på pinden under corona-krisen, fik de afsat 220 millioner kr. til en oplevelsespulje for ældre og udsatte.
Meningen var at sætte gang i oplevelsesindustrien og give gode oplevelser til nogen, der virkelig manglede det. Men nu møder tiltaget kritik.
Konservative, Liberal Alliance og Venstre mener nemlig ikke, at pengene er blevet brugt godt nok og hurtigt nok.
Det skyldes, at størstedelen af pengene først blev brugt i 2022, hvor landet var åbnet helt op. De kalder brugen af pengene for ’lemfældig omgang med skattekroner’.
De kritiserer også, at mange penge gik til enormt dyre oplevelser, som koncerter med Birthe Kjær arrangeret af Danske Seniorer, og spaophold til hjemløse.
Men partiet Alternativet, der i sin tid var med til at lave puljen, mener, at pengene brugt i 2022 var godt givet ud.
De peger på, at mange var ensomme og mentalt pressede efter den lange corona-tid, så derfor var oplevelser, der styrkede fællesskabet vigtige.
Var det i orden at bruge pengene efter corona-tiden, eller skulle organisationerne havde givet pengene tilbage?
historie 4
AKUTPLAN FOR SUNDHEDSVÆSENET
I sidste uge holdt Sundhedsminister Sophie Løhde sammen med Mette Frederiksen, Lars Løkke og Jakob Ellemann-Jensen pressemøde om regeringens akutplan for sundhedsvæsenet.
De vil over de næste to år bruge 2 milliarder kroner. Her er, hvad pengene skal bruges til:
Regeringens mål er at reducere den lange ventetid, som mange oplever i sundhedsvæsenet i dag.
Det skal blandt andet ske ved honorering af merarbejde, så det bliver attraktivt for medarbejderne at blive længere. Og så skal sundhedsvæsenet bruge mere udenlandsk arbejdskraft.
Det er nemlig en lang og svær proces at ansætte personale fra udlandet, så den proces skal blive nemmere, blandt andet ved at ensrette sprogkravene for personalet.
Så skal der også afsættes penge til at uddanne flere sygeplejersker herhjemme.
Regeringen vil også give efterlønnere mulighed for at vende tilbage til deres arbejde i sundhedsvæsenet, uden at det går ud over deres efterløn.
Og så skal administrativt arbejde begrænses, så de ansatte kan bruge mere af deres tid på at behandle patienterne.
historie 5
RIG OG FATTIG I SUNDHEDSVÆSENET
På trods af alle de problemer vi hører om, der findes i vores sundhedsvæsen, har vi i Danmark altid været stolte af, at sundhedsvæsenet er for alle.
Rig som fattig kan få behandling på de skattefinansierede sygehuse. Men får de lige god behandling?
En undersøgelse har vist, at der er stor forskel på hvor stor en andel af patienterne, der får det, de kalder ’den optimale behandling’.
Og dem der oftest får den, er dem med lang uddannelse og høj indtægt. Dem med kort uddannelse og lav indtægt får oftere ringere behandling.
Og hvordan kan det være? Det skyldes i hvert fald ikke patienternes egen indsats, fx i forhold til at dukke op til aftaler og lignende.
For problemet gør sig også gældende ved akutbehandling, som patienterne ikke har nogen indflydelse på. Gør lægerne bevidst forskel på folk?
Nej, det er næppe bevidst fra lægernes side. Men der er stadig et problem.
Og selvom vi er langt fra at ligne amerikanske tilstande, hvor rigest kommer først, bør vi være opmærksomme på problemet. Ellers risikerer vi at få et system, der ikke er for alle.
historie 6
UGENS PORTRÆT – ERIK MORTENSEN
I 1926 blev Erik Mortensen født i Nordjylland. Hans far ville have, han skulle være bankmand, hans mor ville have, han skulle være præst, men Erik Mortensen havde andre ambitioner.
Han ville nemlig være modeskaber, og derfor drog han som 15-årig mod København.
I København kom Erik Mortensen i lærer hos Holger Blom, der var tidens største danske designer.
Men Erik Mortensen havde større ambitioner. Han ville til verdens modehovedstad, Paris, for at arbejde for modehuset Pierre Balmain.
Som 22-årig fik Erik jobbet som Pierre Balmains assistent, og i årene efter blev han Balmains mest betroede medarbejder.
Da Pierre Balmain døde i 1982, overtog Erik Mortensen rollen som chefdesigner, og han nåede at skabe 17 kollektioner for modehuset.
Erik Mortensen var den største danske designer nogensinde, og han designede for mange kendte kvinder som Audrey Hepburn og den thailandske dronning Sirikit.
Hele 3 gange modtog Erik Mortensen modeverdens største pris Le Dé d’Or, også kaldet Det Gyldne Fingerbøl.