Måneden er skiftet, og skolestarten er tæt på. Skolestarten har varieret gennem tiden. I 1800-tallet startede skoleåret d. 1. april, og så holdt eleverne en slags høstferie i august.
I dag starter børnene i skole omkring starten af august.
AFSNIT 2
For bare 100 år siden var skolegangen meget forskellig for børn i byen og børn på landet. Børnene på landet gik kun i skole hver anden dag i tre timer.
Børnene i byen gik i skole seks dage om ugen – fire timer hver dag. I dag går alle børn i skole gennemsnitligt 6 timer om dagen alle hverdage.
AFSNIT 3
I 1958 kom der en ny lov, der gjorde skolerne ens i deres undervisning. Nu skulle alle elever overalt følge de samme skoleår og lære de samme ting.
Først i 1972 blev det bestemt, at alle børn skulle gå i skole i mindst ni år. Før var det kun syv år. I dag er der 10 års undervisningspligt.
AFSNIT 4
I gamle dage skulle eleverne lære lektien udenad. Det var vigtigt, at man kunne sidde stille og høre efter. Det var også højt prioriteret at lære om kristendommen.
I dag er det vigtigt at kunne arbejde sammen med sine klasse-kammerater –og at vide, hvordan man bruger en computer.
the end
Artikel 2
TITEL+BILLEDE
HVORNÅR FLYTTEDE DU HJEMMEFRA?
AFSNIT 1
Unge mennesker er begyndt at blive boende længere tid hos deres forældre, før de flytter hjemmefra. Og i de seneste par år, er den tendens vokset markant.
Det skyldes blandt andet, at det kan være svært for de unge at få økonomien til at løbe rundt, især når de studerer.
AFSNIT 2
Blandt dem, der er født mellem 1907 og 1956, flyttede 9% allerede inden de fyldte 16 år. Nu er det ikke ualmindeligt at fylde 24, før man flytter hjemmefra.
Faktisk bor hele 12% af de 24-årige stadig hjemme. Og det er altså ikke kun, fordi det er hyggeligt.
AFSNIT 3
Eksperter peger nemlig på, at tendensen skyldes et presset boligmarked, særligt i Aarhus og København, hvor mange unge studerer.
Det er simpelthen næsten umuligt at finde en bolig til en fornuftig pris, hvis man er på SU. Og så må man blive hjemme på børneværelset.
AFSNIT 4
For nogle unge er det bekvemmeligt at bo hos mor og far, men for andre, betyder det flere år med konflikter i hjemmet.
Og så sætter det selvstændigheden på pause for de unge mennesker. Er der egentlig en grænse for, hvor gammel man bør være, før man flyver fra reden?
the end
Artikel 3
TITEL+BILLEDE
FUPPET PÅ NETTET
AFSNIT 1
I dag er der stadig flere og flere, der opretter en profil på et socialt medie som Facebook. Man kan bruge mediet til at kontakte gamle venner, følge med i nyhederne eller se billeder af sin familie.
Men det er ikke alle brugere på disse medier, der har rent mel i posen.
AFSNIT 2
En af de mest udbredte former for svindel finder sted på sociale medier. Svindlere opretter falske profiler, hvorfra de kan snyde andre brugere til at sende dem penge.
Det sker blandt andet ved, at de sender links, der indeholder virus, eller fører til en hjemmeside, der koster penge.
AFSNIT 3
Men nogle bruger også afpresning. Disse falske profiler bruger tid på at skabe et romantisk forhold til den de taler med på nettet.
De overbeviser fx offeret om at sende et nøgenbillede, og så truer de med at offentliggøre billedet, indtil de modtager penge.
AFSNIT 4
Man skal altså passe godt på, med hvem man siger ja til at blive venner med på nettet.
Hvis man ikke kender vedkommende, eller deres profil er helt ny, så kan det være tegn på, at de ikke er, hvem de giver sig ud for at være. Hvem som helst kan jo gemme sig bag et billede.
the end
Artikel 4
TITEL+BILLEDE
NOGET OM DIGER
AFSNIT 1
Vadehavets dårligste dige ligger på Rømø. I næsten 100 år har det skulle beskytte øen mod oversvømmelser, men i 1976 måtte 20.000 mennesker evakueres fra området.
Også i 1999 betød syv brud på diget oversvømmede huse og 600 døde får.
AFSNIT 2
Diger er volde eller mure, der har til opgave at holde vandet på den ene side. I modsætning til en dæmning, der er kendetegnet ved at være opført på et vanddækket areal, er diger opført på tørt land.
Man kan finde diger ved kysten samt langs floder og vandløb.
AFSNIT 3
I Danmark har vi haft diger i flere hundrede år.
Diger har været anvendt, så længe mennesker har anlagt bysamfund ved kysten Højvandshændelser er meget ulige fordelt i tiden, som førhen har medført, at befolkningen glemmer faren ved stormflod og bliver overrasket.
AFSNIT 4
Diget på Rømø, som skal sikre øen mod fremtidens klimaforandringer, bliver forstærket for mere end 30 millioner kroner.
Det kommer til at tage halvandet år at bygge – men så bør beboerne på Rømø også være sikret frem til år 2100.
