4 AKTUELLE HISTORIER
Uge 27 - mandag den 1. juli 2024.
NB Nyhedsredaktionen holder sommerferie.
Vi er tilbage i uge 31
Artikel 1
ROYAL STUDENT
I sidste uge fik én af de mange nye studenter lidt mere opmærksomhed end resten. Nemlig kronprins Christian, der fik sin hue på i mandags.
Kongen og dronningen og alle kronprinsens søskende var med til fejringen på Ordrup Gymnasium i Charlottenlund nord for København.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide3-12.jpeg)
Kronprinsen afslørede ikke, hvilken karakter han fik i den sidste eksamen, men han var glad og tilfreds:
”Jeg er meget glad, og det er en fornøjelse at blive student”, sagde han til de fremmødte journalister. Og Kong Frederik fortalte, at han var en stolt far.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide3-12.jpeg)
”Det ville være mærkeligt, hvis ikke vi var stolte i dag. Han har haft tre gode år som gymnasiedreng, og nu står resultatet her stolt og flot”, sagde kongen.
Senere var også dronning Margrethe med til at fejre kronprinsen, blandt andet da han og klassen kørte vogntur lørdag.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide3-12.jpeg)
Studentervognen kørte traditionen tro forbi alle elevers hjem, og derfor stoppede den også ved Amalienborg, hvor kongen, dronningen og dronning Margrethe tog imod de glade unge mennesker.
Herfra ønsker vi kronprinsen stort tillykke og go’ fejring.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide3-12.jpeg)
Artikel 2
MERE SKOV I DANMARK
Efter fem måneders forhandlinger er regeringen kommet i mål med den grønne trepartsaftale.
Den indeholder blandt andet den omdiskuterede klimaafgift, der skal reducere landbrugets CO2-udledning. Og selve landbruget skal også reduceres.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide4-10.jpeg)
Det er nemlig en del af aftalen, at 250.000 hektar landbrugsjord skal omdannes til skov og natur frem mod 2045.
Og det er ikke så lidt. Til sammenligning er hele Fyn ca. 310.000 hektar. Så det vil kunne mærkes og ses på danmarkskortet.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide4-10.jpeg)
Der er flere grunde til, at landbruget skal fylde mindre. Et mindre landbrug udleder mindre CO2.
Og mere natur og skov vil øge biodiversiteten og sikre levearealer for vores truede dyrearter. Og så skal de nye natur og skovarealer også hjælpe havet.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide4-10.jpeg)
Landbrugsarealer tæt på havet udleder så meget kvælstof, at de danske fjorde er blevet hårdt ramt af iltsvind.
Men hvis store dele af disse arealer bliver til skov og urørt natur, kan havmiljøet forhåbentlig forbedres så meget, at fisk og planteliv kommer tilbage.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide4-10.jpeg)
Artikel 3
FOLKEDOMSTOLEN PÅ NETTET
De seneste år har der været flere og flere eksempler på personer, der er blevet dømt af den såkaldte folkedomstol.
Fx i forbindelse med MeToo-sager, hvor kendte personer er blevet anklaget for krænkende adfærd. Med store konsekvenser som følge heraf.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide5-10.jpeg)
Folkedomstolen har fået mere magt, i takt med at sociale medier er blevet udbredt. Det er nemlig særligt her, at kendte personer og sagerne om dem bliver diskuteret af de mange brugere.
Og når først folkedomstolen har dømt, så er straffen svær at undgå.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide5-10.jpeg)
Og straffen er typisk mistede jobmuligheder. Som for nyligt, da Martin Brygmann blev anklaget for upassende opførsel af en række kvinder, blev hans arbejdskalender for sommeren ryddet.
Måske af ham selv, måske af dem, der havde booket ham.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide5-10.jpeg)
Folkedomstolen kan være farlig, for den vægter somme tider ikke sandheden helt lige så højt som en god diskussion eller sladderhistorie.
Men omvendt får den ramt på nogle af dem, der ellers ville være gået fri. Det er på godt og ondt, at folkets stemme er blevet højere.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide5-10.jpeg)
Artikel 4
BØRN GÅR TIDLIGERE I PUBERTETEN
De seneste 150 år er pubertetsalderen faldet dramatisk.
Det er i dag helt normalt, at 10-11-årige drenge og piger oplever at deres kroppe begynder at ændre sig til voksenkroppe. Og et nyt studie peger på én af årsagerne til udviklingen.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide6-9.jpeg)
Det viser sig, at børn, hvis mødre var meget stressede under graviditeten, er i risiko for at gå i puberteten op til to måneder tidligere end andre børn.
Jo mere stressede mødrene var under graviditeten, jo højere er risikoen. Og bare to måneder kan få stor betydning.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide6-9.jpeg)
Der er nemlig sammenhæng mellem tidligere pubertet og en række forskellige sygdomme, herunder type 2-diabetes og forhøjet blodtryk samt mentale lidelser som angst og depression.
Foruden stress kan også overvægt og rygning under graviditet påvirke barnets pubertet.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide6-9.jpeg)
Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at kommende mødre ikke skal være bekymrede, hvis de oplever stress under deres graviditet.
Men undersøgelsen kan måske være en opfordring til kommende mødre om at tage den med ro og få slappet godt af.
![](http://www.studiekredsen.dk/wp-content/uploads/2024/06/Slide6-9.jpeg)