4 AKTUELLE HISTORIER
Uge 18 - mandag den 29. april 2024.
Artikel 1
ARBEJDERNES KAMPDAG
Onsdag d. 1. maj markeres arbejdernes internationale kampdag over hele verden.
De første, der brugte 1. maj som kampdag, var australierne, der i 1856 fejrede opnåelsen af ottetimers arbejdsdage. I 1889 blev dagen valgt som international kampdag ved en kongres i Paris.
Ligesom det var sket andre steder i verden, var der i Danmark fra midten af 1800-tallet en opblomstring af ideen om arbejderens rettigheder.
Fra 1870 organiserede arbejderne sig, og i 1872 indkaldte Louis Pio til et møde for arbejdere i Fælledparken i København.
Politiet forbød mødet og arresterede Pio, men arbejderne kom alligevel. Flere tusinder mødte op, og det endte med et voldsomt sammenstød mellem den store skare og politiet.
Dagen blev kendt som Slaget på Fælleden og blev symbol på arbejderbevægelsens kamp.
I 1970’erne fik 1. maj ny opmærksomhed fra venstrefløjen og blev en mere generel politisk festdag. Både politiske partier og fagbevægelser markerer stadig dagen med fest og taler.
Og traditionen tro mødes de blandt andet i Fælledparken i København.
Artikel 2
PLEJEPERSONALETS TID
Oven på den for nyligt fremlagte nye ældrereform er der allerede blevet igangsat forsøg på plejehjem rundt om i landet, hvor nogle af reformens dele bliver afprøvet i praksis.
Man tester den nye form for tilsyn, som reformen ligger op til. Nemlig ét årligt tilsyn.
Plejehjem i hele landet har hidtil været vant til uanmeldte besøg fra diverse tilsyn i tide og utide.
Ifølge flere plejehjemsledere tager de mange tilsyn en masse tid, der ellers kunne bruges på pleje. Men nu prøver de at få alle tilsyn gennemført på en gang.
Flere plejehjemsledere har været positivt stemt over ideen. Nogle påpeger, at ét stort planlagt besøg gør det muligt for de tilsynsførende at tale med både beboere, pårørende og personale uden at forstyrre den daglige gang.
Men ikke alle mener, at det er en god ide.
Ældre Sagen tror ikke, at den nye model nødvendigvis giver mere tid til pleje. Desuden påpeger de, at et planlagt tilsyn giver plejehjemmene mulighed for at fremvise en sminket virkelighed.
Nu må tiden vise, om ét tilsyn er en bedre løsning. Hvad tror I?
Artikel 3
NY ABORTGRÆNSE
Ifølge et lækket aftaleudkast vil et flertal på Christiansborg hæve abortgrænsen til 18 uger.
Debatten om abortgrænsen blussede op sidste år, da Etisk Råd havde grænsen til debat og anbefalede at hæve den fra de nuværende 12 uger til 18.
Ingen partier har endnu ville kommentere på aftaleudkastet, men Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen siger: ”vi mener, det er på tide at øge ugegrænsen”.
Enhedslistens ligestillingsordfører Rosa Lund siger, at det er vigtigt, at grænsen bliver rykket op.
De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juni 2025.Det er regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet, der er med i forhandlingerne.
Omvendt er Dansk Folkeparti og De Konservative stærkt kritiske overfor forslaget.
Her er lidt fakta om abortloven: I dag er reglerne således, at man som kvinde over 18 år har adgang til fri abort til og med uge 12 i graviditeten.
I Sverige er det 18 uger, og i Island er det 22. I 2022 ansøgte 863 kvinder i Danmark om abort efter uge 12. 817 fik tilladelse.
Artikel 4
DANMARKS BEFRIELSE
Der er flere mærkedage i denne uge. På søndag den 5. maj markeres Danmarks befrielse fra den tyske besættelse i 1945.
Danmark havde været besat siden 9. april 1940, og fem år senere, d. 4. maj 1945 kl. 20:30 bekendtgjordes den tyske kapitulation i Danmark.
Kapitulationen trådte først officielt i kraft kl. 8 om morgenen 5. maj, men det afholdt ikke den danske befolkning fra at fejrer den glædelige nyhed.
I både land og by gik folk på gaden og festede. Alt imens var Bornholm forsat besat af Sovjetunionen til 5. april 1946.
I dagene efter befrielsen blev en ny regering dannet af en koalition af de fire gamle partier - Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister.
8. maj genåbnede Rigsdagen med deltagelse af Christian 10.
Der er efterhånden ikke mange, der kan huske befrielsen i dag, 79 år efter det skete. Men mange ynder stadig at markere dagen med levende lys i vinduet.
På den måde mindes vi stadig om den mørke besættelsestid og den lyse tid efter befrielsen.