4 AKTUELLE HISTORIER
Uge 40 - mandag den 30. september 2024.
Artikel 1
Når der er krig ude i verden, bør vi så udsende danske soldater som bidrag til internationale missioner?
Det mener 51% af danskerne, ifølge en ny meningsmåling, ikke vi skal. I stedet skal det danske forsvar udføre sin kerneopgave; at forsvare Danmark og vores allierede.
Meningsmålingen er blevet lavet oven på den massive kritik, som dansk krigsdeltagelse blev genstand for i sidste uge.
DR har nemlig med sit tema ’I krig for Danmark’ kunne fremvise flere kritisable forhold og fejl i udsendelser af danske soldater.
Ifølge tidligere brigadegeneral Ole Kværnø har politikerne gennem tiden fremlagt den danske krigsdeltagelse langt mere positiv, end hvordan virkeligheden var for de udsendte.
Han kalder deltagelsen i Afghanistan en ubetinget fiasko.
Ander Fogh Rasmussen, der var statsminister under dansk krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan, har ikke svaret på kritikken.
Nuværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen erkender, at der har været fejl. Men han afviser ikke at udsende danske soldater i fremtiden.
Artikel 2
I løbet af efteråret vil regeringen præsentere sit udspil til en stor gymnasie-reform, der efter sigende fundamentalt vil ændre gymnasiet, som vi kender det.
Allerede nu er flere enkeltdele af reformen kommet frem, blandt andet at færre skal vælge det klassiske STX-gymnasie.
Ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye skal der være karakterkrav for at komme på det almene gymnasie.
Det skal have et højt undervisningsniveau og være forberedende til universitetet. Det betyder, at færre vil kunne komme ind og gennemføre en almen STX.
Det får kritik, da det vil medføre et mindre mangfoldigt gymnasie. Kravene tilgodeser nemlig børn, især piger, fra familier med forældre, der selv har gået på gymnasiet.
Og børn fra forældre uden uddannelse, især drenge og elever med anden etnisk herkomst, vil blive frasorteret.
Mattias Tesfaye medgiver, at STX vil blive mindre mangfoldig. Men, siger han, der vil også blive oprettet et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasie, hvor eleverne med lavere karakterer kan komme ind.
Er det en god ide at opdele gymnasieuddannelser på den måde?
Artikel 3
Kan I huske i starten af 00’erne, da Farum Kommune og den senere skandaleramte borgmester Peter Brixtofte sendte pensionister på ferie på Gran Canaria og Lanzarote?
Nu sker det igen, men denne gang er det Københavns Kommune, og turen går til solrige Malaga.
12 pensionister og 3 kommunale medarbejdere tog i sidste uge afsted på en uges ferie til Malaga på Københavns Kommunes regning.
Formålet med turen er at bekæmpe ensomhed. Derfor er det især pensionister, der er blevet alene, der er med på turen.
Men det får kritik af et medlem af Københavns Ældreråd, der siger: ”når jeg ser, hvordan Københavns Kommune netop har skåret på den årlige ekstrarengøring ude i hjemmeplejen, så synes jeg, at de penge er forkert givet ud”.
Der er i år afsat 1,4 mio. kr. til rejserne.
Borgmester i København Jens-Kristian Lütken fik ideen til rejserne inspireret af Brixtofte-rejserne dengang. Han kalder det velfærdsrejser og mener, at rejserne kan højne livskvalitet og reducere den enkeltes behov for pleje.
Var det noget med en ferie på kommunens regning?
Artikel 4
I begyndelsen af året kom en række sager fra danske folkeskoler frem i lyset, hvor elever var blevet udsat for grænseoverskridende adfærd fra andre børn.
Oven på de sager har Børne- og Undervisningsministeriet lavet et udkast til en skærpelse af folkeskolens regler.
”Når elever ikke følger ordensreglerne, skal det være mere tydeligt beskrevet, hvordan skolens ledelse og personale kan gribe ind”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Og det kan fx være med oprydningsarbejde efter skoletid.
Det skal også være lettere at udelukke elever fra undervisningen og flytte elever til en anden skole om nødvendigt.
Hensigten er at gøre det tydeligt for eleverne, hvilke konsekvenser deres handlinger kan have for resten af skolen. Mon det vil virke?
”Jeg er ikke tilhænger af den sorte skole med spanskrør, men jeg er heller ikke tilhænger af den slappe skole. Der skal være disciplin (…)
Folkeskolen skal kunne rumme alle børn, men den skal ikke acceptere alt adfærd”, siger Mattias Tesfaye om grunden til de nye regler.