4 AKTUELLE HISTORIER
Uge 8 - mandag den 17. februar 2025.
Artikel 1
GRØNLANDS UNDERGRUND
En ny DR-dokumentar har fået ikke så lidt opmærksomhed og kritik af både journalister, økonomer og politikere.
Det drejer sig om dokumentaren ’Grønlands hvide guld’, der fortæller historien om den mangeårige danske minedrift af kryolit på Grønland.

Ifølge dokumentaren har det ikke været en underskudsforretning for Danmark, at Grønland er en del af Rigsfællesskabet.
Tvært imod har Danmark tjent mange penge på minedriften af det kostbare mineral kryolit. Nærmere bestemt 400 milliarder kroner.

Det er netop det tal, 400 milliarder, der får kritik. Ifølge flere er tallet misvisende, da det dækker over den samlede omsætning ved mindedriften, og ikke hvad der faktisk har stået på bundlinjen.
Og det er dokumentaren ikke god nok til at skildre, lyder det fra flere politikere.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger: ”Jeg synes ikke, det er en god dokumentar. Man føler sig båret frem til dørtrinet mellem information og misinformation”.
Men DR’s chefredaktør afviser kritikken. Ifølge ham er dokumentaren en vigtig og redelig fortælling.

Artikel 2
EKSPERTER NEDTONER RISIKO
I sidste uge kom Forsvarets Efterretningstjeneste med en uhyggelig udmelding. De advarede om, at Rusland kan være klar til en storskalakrig i Europa om bare fem år.
Det lyder jo skræmmende, men vi behøver ikke være bekymrede, siger lektor ved Forsvarsakademiet.

FE’s advarsel opstiller forskellige scenarier for Ruslands mulighed for at opruste, hvis krigen i Ukraine stopper. Det vil nemlig frigøre betydelige militære ressourcer for Rusland.
Og hvis NATO ikke opruster samtidig, vil Rusland hurtigt komme langt foran og blive en stor trussel.

Men lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen er skeptisk over for de scenarier som FE tegner.
Ifølge ham forudsætter FE’s vurdering, at NATO er brændt sammen, at Europa slet ikke bruger penge på våben i flere år, og at USA helt vil undlade at hjælpe Europa.

Og det er ikke realistisk, siger Peter Viggo Jakobsen. Blandt andet fordi, der allerede er bred politisk enighed om at bruge flere penge på forsvaret her i landet.
Så selvom det er gravalvorligt, at der er krig i Europa, behøver vi ikke frygte en russisk invasion lige foreløbig.

Artikel 3
FLERKONERI
Det skal være slut med flerkoneri i Danmark, mener regeringen. Og til det får man måske lyst til at spørge, om det overhovedet er et eksisterende problem her i landet?
Det er det faktisk i nogle religiøse kredse. Men det skal nu være slut med polygami.

Ifølge islamforsker Jesper Petersen findes der, om end der er tale om få, tilfælde af, at nogle mænd bliver muslimsk gift med flere koner i Danmark.
Og det er ikke en god situation for kvinderne, der typisk ikke selv har valgt at leve sådan.

Det er allerede strafbart at indgå flere borgerlige ægteskaber, men der er et smuthul i lovgivningen. For religiøse vielser er ikke som udgangspunkt anerkendt som civile ægteskaber efter dansk lov.
Derfor er det også svært at vide det, når religiøse vielser sker.

Regeringen vil derfor lade en ekspertgruppe komme med et bud på, hvordan man kan lovgive, så flerkoneriet i religiøse ægteskaber også bliver ulovligt.
Det vil ifølge Jesper Petersen kunne gøre en stor forskel for de kvinder, der sidder fast i de polygame ægteskaber.

Artikel 4
HVEM BEHOLDER EFTERNAVNET?
Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal om navne og navneskift. Og de viser helt tydeligt, at den gode gamle tradition om, at kvinder tager deres mands efternavn, når de bliver gift, lever i bedste velgående.
Kommer dit efternavn fra dine forældre eller din ægtefælde?

Sidste år skiftede 33.268 personer efternavn, og 70 procent af disse personer var kvinder.
Om skiftet af efternavn er direkte afledt af vielser, er ikke undersøgt, men to ud af tre i alderen mellem 24 og 37 år, der fik nyt efternavn i 2024, blev også gift i 2024.

Pudsigt nok, er det også flest kvinder, der har skiftet deres fornavn. Nogle har valgt et helt nyt navn, men de fleste ændrer bare stavemåden eller længden af deres navn.
Fx skiftede 18 kvinder navn fra Susanne til Sanne, og 29 mænd lavede Rene om til René.

De mest almindelige navne i den danske befolkning var sidste år Anne og Peter. Hvis man kun kigger på børn under 9 år, er det i stedet William og Alma.
Og i gruppen 80-89 år og 90-99 år er det henholdsvis Kirsten og Inger for kvinder og Jørgen for mænd, der topper listen.
