• Forside
  • Om medlemskabet
  • Bestil en prøveperiode
  • Log ind
  • Forside
  • Om medlemskabet
  • Bestil en prøveperiode
  • Log ind

Om Porcelæn

Modul 0:

Downloads til dette emne

Optakt
Plakat
Modul 1: Optakt
MODUL 1A: OPTAKT
quiz om kongeligt porcelæn

Her følger en quiz om kongeligt porcelæn.
(svaret vises på siden umiddelbart efter spørgsmålet)

1: Den kgl. danske porcelænsfabrik har en lang historie.

Hvornår blev fabrikken grundlagt?

1675, 1775 eller 1875?

Svar:
Porcelænsfabrikken blev grundlagt i 1775.

2: Da kronprins Frederik skulle giftes med Mary,
fik de et stort stel af kongeligt porcelæn i ”folkegave”.

Hvad hed stellet?

Svar:
Folkegaven til brylluppet hed ”Flora Danica”.

3: Den Kgl. Porcelænsfabrik får med tiden konkurrence fra et andet firma,
der bl.a. laver de populære juleplatter.

Hvad hed firmaet?

Svar:
Firmaet bag juleplatterne hed Bing og Grøndahl.

4: I bunden af ethvert stk. kgl. porcelæn findes et stempel med tre blå linjer.

Hvad symboliserer de tre blå linjer?

Svar:
De tre blå linjer symboliserer Storebælt, Lillebælt og Øresund.

5 I år 2000 lanceres et nyt dansk stel, som bliver meget populært.
Stellet er en variation over fabrikkens allerførste stel.

Hvad hedder det nye stel?

Svar:
stellet fra år 2000 hedder Mega Mussel.

previous arrow
next arrow
Full screenExit full screen
Slider
MODUL 1B: OPTAKT
mig og mit stel

Her kommer lidt spørgsmål til dem, der har samlet på porcelæn. At samle på porcelæn er måske mest noget, kvinderne går op i for kvinder. Hvis man ikke har samlet på stel, kan man selvfølgelig også fortælle, hvis ens ægtefælle, søster, mor, eller datter har samlet på stel.

Har du samlet på et (eller flere stel)?
Hvad hedder de?

Hvor har du dit porcelæn fra – er der noget, du har arvet fra en anden?

Er der én genstand, som betyder noget særligt for dig – og hvordan det?

Hvor meget af dit stel har du stadig?
Er der noget af dit eget porcelæn, som er gået videre til en anden?

previous arrow
next arrow
Full screenExit full screen
Slider
Modul 2: film
Full screenExit full screen
Slider
Modul 3: samtaler
MODUL 3A: BILLEDSERIE
Hvad hedder
stellet?

Her følger billeder af 10 forskellige stel.
Hvor mange af stellene kan I navngive, når I kun ser et billede?
(Navnet kommer på den efterfølgende side)

1 EMPIRE (1904)
Stellet er designet af Harriet Bing, og inspirationen er hentet fra
Napoleons kejserkroning i 1804. Det elegante stel i empirestilen bliver en af Bing og Grøndahls klassikere og er stadig et populært stel.

2 BLÅ OLGA (1900)
Der er mange smukke stel med koboltblå dekorationer.
Her et tysk et af slagsen -med relieffer og den koboltblå dekoration i
den såkaldte ”jugendstil”.

3 Ursula (1991)
Stellet Ursula er en nytænkning fra Royal Copenhagen.
Keramikeren Ursula Munch Pedersen tænker utraditionelt, og stellet
bliver for en periode meget populært. I dag sælges det af
virksomheden Kähler.

4 DANILD LOTUS (1950)
Hverdagsstellet Danild lanceres af Lyngby Porcelæn i 50’erne. Det
bliver populært, fordi steldelene er ildfaste. Fadene kunne komme
direkte fra ovnene ind på spisebordet. Danild var også et opgør med
tidens traditionelle stel.

5 MÅGESTELLET (1892)
TV-serien Matador satte gang i en retro-bølge for stellet, og det fik en renæssance af flere omgange. Der er fremstillet utrolig meget tilbehør til stellet med mågen, og det oprindelige stel findes både med og uden guldkant. Mågerne kommer oftest flyvende mod venstre.

6 CONFETTI (1956)
Confetti-stellet blev produceret på Aluminias Fajancefabrik, og
stilen er fræk og farverig. Det er mere vovet og utraditionelt end hidtil anvendte stel.

7: TRANQUEBAR (1918)
Aluminias Fajancefabrik fremstillede i 1918 stellet Tranquebar.
Stellets navn henviser til den gamle danske tropekoloni:
Tranquebar i Indien. Det smukke stel med tulipanmotivet er
stadig eftertragtet, særligt er japanerne vilde med det.

8 BLÅ KANT (1965)
Grethe Meyers Blå kant, der også blev et af Royal Copenhagens
populære stel, er et samlerobjekt i dag. Det gråtonede og
elegante fajancestel blev fremstillet hos Royal Copenhagen fra
1965 til 2011. Stellet er praktisk, da alle delene er stabelbare.

9 BLÅ BLOMST (1779)
Royal Copenhagens stel nr. 2, Blå Blomst, kommer til verden i
1779. Det velkendte mønster består af friskplukkede buketter
fra de danske haver malet i Royal Copenhagens signaturfarve.
Den koboltblå buket består af tulipaner, roser, snerler, nelliker,
valmuer og aurikler.

10 BLÅ MEGA MUSSEL (2000)
Designet i 2000 af Karen Kjældgård-Larsen. Det velkendte
musselmalede mønster,fortolket på en ny og overraskende måde
med sans for detaljer. Blå Mega Riflet er håndmalet, så hver enkelt
steldel er helt unik

previous arrow
next arrow
Full screenExit full screen
Slider

MODUL 3B: BILLEDSERIE
3 slags
keramik

Man skelner mellem tre grundlæggende typer af keramik.
Her følger en lille introduktion:

Lertøj er keramik brændt ved lave temperaturer. Det har bevaret sin porøsitet og tåler dårligt frostvejr, hvis det er mættet med vand.

Stentøj er for så vidt også lertøj, men det brændes ved højere temperatur. Det er således en form for menneske skabt sten.

Porcelæn betragtes som den fineste type af keramik. Det fremstilles af kaolin, kvarts og feldspat – og brændes ved 900-1600 grader.

previous arrow
next arrow
Full screenExit full screen
Slider
MODUL 3C: QUIZ
Porcelænsk for begyndere

Her er en lille quiz om porcelæn i almindelighed.
Svarene kommer på siden umiddelbart efter spørgsmålet

1: Hvilket land stammer porcelænet oprindeligt fra?

Svar:
Porcelænet stammer fra Kina.

2: Hvad beskæftiger en alkymist sig typisk sig med?

Svar:
En alkymist beskæftiger sig med metaller.
(Oftest fremhæves bestræbelsen på at lave guld).

3: Porcelæn bliver ofte under-glaseret med en blå farve.
Til den blå glasering bruges et særligt grundstof,
som udmærker sig ved at kunne tåle høj temperatur.
Hvad hedder grundstoffet?

Svar:
Grundstoffet der benyttes til den blå under-glasering hedder Kobolt.

previous arrow
next arrow
Full screenExit full screen
Slider
Modul 4: film
Full screenExit full screen
Slider
Modul 5: afrunding
MODUL 5A: BILLEDSERIE
mere end kopper
og kander

Porcelæn er et stærkt og alsidigt materiale.
Det bruges til meget andet end kopper og kander.

Før I går videre til næste side, kan I overveje, om I kan komme i tanke om andre sammenhænge, hvor man bruger porcelæn?

1 I køkkenet og baderummet.
Vores køkkener og badeværelser rummer meget porcelæn. Industri-porcelæn er ekstra slidstærkt, vandafvisende og let at gøre rent.